Fængsel for tyveri til værdi af 800 kr.

Nok er nok, må en 46-årig mand fra Randers sande, efter at han nu bliver fremstillet i grundlovsforhør for et simpelt tyveri

En 46-årig mand fra Randers begik natten til i dag, torsdag, indbrud i en butik på Reberbanevej i Randers.

Han stjal to lanterner til en samlet værdi af 800 kroner.

Han blev anholdt kort derfra få minutter senere, da vidner havde set ham tage flugten.

Normalt ville et simpelt tyveri som det ikke give anledning til, at politiet krævede fængselsstraf, men den 46-årige er en gammel kending af Østjyllands Politi, og nu har de altså fået nok.

Bank-kup: Video hjalp ikke politiet

Derfor fremstilles han i grundlovsforhør med henblik på en varetægtsfængsling, siger politiassistent Marianne Morgen til tv2oj.dk.

Manden kom ind i butikken ved at knuse en rude. Det skete klokken cirka 01.13.