Få tjekket bilen og din sundhed
Silkeborg vil have flere sunde mænd
7. jun 2013, kl. 14:33
Mere end 30 dage gammel
Det går ikke alt for godt med mænds sundhed. Og det skal der gøres noget ved, mener Silkeborg Kommune, der i hele næste uge holder Mens Health Week.
Kommunen har arrangementer forskellige steder i byen hele ugen. Blandt andet ved Bilernes Hus, hvor Sundhedsbussen holder, så mændene kan få tjekket deres egen tilstand, mens automobilet er til kontrol for dårlige bremser og slidte støddæmpere.
Baggrunden for Mens Health Week er mændenes dårlige sundheds-statistik. I følge Silkeborg Kommune dør langt flere mænd end kvinder af blandt andet kræft. For hver gang der dør 100 kvinder af kræft, dør 140 mænd af samme lidelse. Men også kredsløbssygdomme, diabetes og selvmord kræver langt flere mænds liv end kvinders.