- Et kæmpe fremskridt

Disse kræftpatienter vil få gavn af ny partikelkanon

03:01

1 af 2

Behandlingen af kræftpatienter vil i fremtiden blive langt mere effektiv og skånsom.

Det bliver resultatet i 2018, når Aarhus Universitetshospital i Skejby indvier en helt ny partikelaccelerator - også kaldet en partikelkanon.

Dermed bliver sygehuset det eneste sted i Danmark, som kan tilbyde partikelterapi. Tidligere måtte patienterne ellers rejse til udlandet for at få netop den type behandling.

Partikelterapi er ifølge professor Morten Høyer fra Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital en langt mere skånsom behandlingsform sammenlignet med strålebehandling.

Fordelen ved partikelterapi er, at den ikke ikke er ligeså skadelig for kroppens raske væv som almindelig stråling.

Derfor er det muligt for lægerne at øge den dosis, der bliver rettet mod for eksempel en tumor og på den måde opnå en større effekt af behandlingen:

- Det er et kæmpe fremskridt i kræftbehandlingen, siger Morten Høyer til TV 2 | ØSTJYLLAND og tilføjer:

- Den kan nedsætte risikoen for sekundær kræft som følge af strålingen.

Se også: Byggeriet kan gå i gang

Vurderingen er, at omkring 15 procent af kræftpatienterne vil kunne få gavn af partikelterarpi. Særligt børn vil drage nytte af den mere skånsomme behandlingsform.

Derudover kan patienter kræft i følsomt væv, som det er tilfældet med svulster i hjernen eller ved rygmarven, også drage fordel af den kommende partikelkanon.

Partikelkanonen kostet 420 millioner kroner og får til huse i det nye center kaldet Dansk Center for Partikelterapi i Skejby.

Du kan se hele interviewet med professor Morten Høyer i videoen øverst i artiklen.