Enighed om kommunal husholdning i Silkeborg
Et stort flertal i Silkeborg Byråd er blevet enige om fordelingen af pengene for 2009. Se aftalen her.
Kommunerne i regionen er efterhånden ved at få styr på, hvordan budgetterne for 2009 skal se ud. Således også Silkeborg Kommune, der netop har udsendt en pressemeddelelse om en ny aftale.
I aftalen indgår blandt andet, at skatteindtægterne nedsættes og indtægter fra salg af kommunale grunde og bygninger øges tilsvarende.
Desuden afsættes også to millioner til forbedring af toiletforholdene på kommunens skoler. Bilister kan også se frem til at skulle betale flere penge for at parkere i centrum.
Forliget er indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, De Radikale og Kristendemokraterne. SF var ikke med.
Du kan se aftalen (i word-format) ved at trykke her.