Endnu én fængslet for brand

Torsdag aften anholdt politiet en 21-årig mand for at påsætte en brand i et rækkehus i Risskov.

Politiet anholdt manden klokken 21.45 torsdag aften, og nu er i alt fire mænd blevet anholdt for at sætte ild til et rækkehus på Nyringen i Risskov tirsdag.

Tidligere er to mænd på 19 og en dreng på 17 blevet anholdt og varetægtsfængslet sigtet for brandstiftelse.

Politiet efterlyser fortsat én person i sagen. Han beskrives som cirka 18 år, 180-185 cm høj, tynd af bygning og grønlandsk af udseende.

Henvendelse i sagen skal rettes til Østjyllands Politi på telefonnummer 87311448.