En stor syngende familie: Højlundkoret synger i Aarhus

60 familiemedlemmer samlet i ét kor

02:07

1 af 2

Når Højlundkoret lørdag giver koncert i Christianskirken i Aarhus, er det ikke en helt almindelig oplevelse.

Koret består nemlig af 60 medlemmer, der alle har det til fælles, at de er i familie med hinanden.

- Det var der ingen tvivl om, at jeg skulle med, da de spurgte. Det var en selvfølgelighed, fordi det er sådan en stor oplevelse at få lov til at lave det her sammen med familien og en stor ære, siger Anne Rebecca Højlund, der er solist i Højlundkoret og bosat i England.

120 børn samlet i stort julekor i Musikhuset

Et unikt kor

Højlundkoret har i mere end 20 år givet koncerter, og familiemedlemmerne fra hele verden kommer og deltager.

- Det projekt, vi har gang i med Højlundkoret, må være unikt ikke bare i Danmark, men i verden, når man kan samle et kor med familiemedlemmer og tilgifte familiemedlemmer, siger Carsten Seyer-Hansen, dirigent i Højlundkoret.

For Anne Rebecca Højlund betyder fællesskabet og det at synge sammen side om side med familien meget. Og hun er ikke den eneste, som har det sådan.

- Jeg vil ikke love, at jeg ikke begynder at græde, når koret sætter i, fordi så er vi der, og så er det det, det handler om, siger Christian Højlund, der er arrangør af koncerten i morgen, lørdag, i Christianskirken.

Du kan se mere om Højlundkoret i tv-indslaget øverst på siden.