Emma tilbage efter fire års fravær
Den store dame er tilbage på havnen
Containerskibet Emma Mærsk er efter fire års pause vendt tilbage til Aahus Havn.
Årsagen er, at Maersk Line har valgt at opgradere sin rute til Fjernøsten. Rederiet oplever stigende godsmængder på den vigtige rute. Derfor kan man i disse dage se et af verdens største containerskibe på havnen i Aarhus - Emma Mærsk der er næsten 400 meter lang og har plads til 15.500 styks 20 fods containere.
Når Emma Mærsk i morgen forlader Aarhus, er det blandt andet med 400 containere fyldt med dansk dybfrossen svinekød, der skal til Japan og Kina.
Det var i øvrigt også fra Aarhus Havn den store dame tog sin jomfrurejse tilbage i 2006 - helt præcist d. 7. september.
Fremover vil containerskibe på størrelse med Emma Mærsk anløbe havnen i Aarhus hver mandag.