Elever afsløret i strip på Silkeborg Gymnasium

En intern årlig konkurrence i strip på Silkeborg Gymnasium er gået helt galt. Videoptagelser af halvnøgne 1. og 2.G elever er endt på internettet.

Videoklippet med de strippende gymnasieelever nåede at ligge på internettet i fire dage før det blev fjernet. I den periode blev klippet downloadet 20.000 gange.

- Eleverne er beklemte og synes det er ubehageligt. De havde ikke forudset at det her ville ende som et videoklip, som hele verden har kunnet få adgang til. Det siger Erik Olesen, rektor ved Silkeborg Gymnasium.

Konkurrencen blev overvåget af flere af gymnasiet lærere, som fungerede som dommere. Lærerne greb først ind i stripperiet, da eleverne begyndte at smøre hinanden ind i babyolie og flødeskum. Det var nemlig imod reglerne.

Se mere klokken 19:30 i TV 2 | ØSTJYLLAND