Elcykel med solceller
Jesper Berggreen har opfundet en helt særlig cykel
Jesper Berggreen pendler hver dag fra hjemmet i Mørke til sit arbejde på Aarhus Universitetshospital i Skejby.
Især udfordringen med at finde en parkeringsplads hver morgen blev mere og mere tidskrævende, og det satte gang i Jesper Berggrens tanker og kreativitet.
- Det startede på retsmedicinsk institut hvor jeg arbejder, hvor jeg havde nogle kollegaer, der ligesom mig var rigtig træt af at forsøge at finde en parkeringsplads om morgenen. Så sagde jeg til en kollega en dag, jeg tror, man kan el- cykle hver dag året rundt. Men det troede de ikke på, siger Jesper Berggreen til Go' Aften Østjylland.
Hvad der startede som en løs tanke endte med at blive til virkelighed og de sidste to år har Jesper Berggren el-cyklet de 30 kilometer, som han har til sit arbejde i Skejby.
Hans kreative tanker har også resulteret i at han sammen med to andre har startet firmaet E-wheels, der blandt sælger elcykler med solceller og mountainbikes lavet af bambus, som koster mellem 34.000 og 40.000 kroner.
Klik på videoen øverst og få svar på hvor lang tid Jesper Berggren i dag bruger på at komme på arbejde, når han el-cykler, og se med i Go' Aften Østjylland tirsdag kl. 18.15 og 21.30 hvor han fortæller om, hvordan idéen til at lave en mountainbike lavet af bambus opstod.