Ekspert: Alle har begået fejl
- Men der sker ikke noget
Det er noget være roderi i Norddjurs Kommune. Så kontant er meldingen fra kommunalforsker Roger Buch, efter en administrativ fejl ved valget sidste år sendte den forkerte kandidat i byrådet i kommunen.
- Der er to fejl her. Forvaltningen har gjort fejl og Enhedslisten har fundet den og ikke sagt noget. Begge er vældigt alvorlige, siger Roger Buch til TV 2 | ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Der er mange, der må sidde med røde øre over det her, siger Roger Buch.
Se også: EL: helt hul i hovedet
Roger Buch fortæller, at der ikke er en lov, der tager højde for sådan en situation. Derfor forventer han heller ikke, der sker en udskiftning i byrådet.
- Hvis man læser mellem linjerne i Indenrigsministeriet, så skal der ikke ske noget. Og det bliver nok også valgbestyrelsens beslutning, siger han.
I næste uge mødes valgbestyrelsen for at diskutere situationen.
Se et tv-indslag om sagen og et interview med Roger Buch i videoen øverst i artiklen.