Efterlyst mand anholdt
Politiet har natten til i dag anholdt den 19-årige mand, som mandag skød en 26-årig bekendt.
24. okt 2003, kl. 08:11
Mere end 30 dage gammel
Anholdelsen skete sent torsdag aften, da han med fly ankom fra England til Tirstrup Lufthavn. Manden har været efterlyst siden en skudepisode mandag eftermiddag i Viby.
Et opgør i en pakistansk familie udviklede sig voldsomt, da der blev affyret flere pistolskud. En mand på 26 år blev ramt af et overfladisk skud i låret.
Offeret er fra Hvidovre, men besøgte sammen med sin hustru et familiemedlem på Birkedalsvej i Viby.
Flere andre fra familien kom til adressen, men det var først, da de forlod stedet, at en af dem trak en pistol og skød efter gæsten fra Hvidovre.
Den 19-årige mand blev, i et grundlovsforhør i Århus i dag, fængslet i fire uger.