Efterladte hørte forlis-optagelser

Fik adgang til kommunikation fra ulykken

03:11

1 af 2

Efterladte fra kutterforliset i Kattegat genoplevede i dag den nat, da de mistede to familiemedlemmer.

Ulykken skete i januar 2011, og siden har der været rejst kritik af redningsindsatsen. Derfor fik pårørende i dag adgang til at aflytte optagelserne fra redningsaktionen, da de besøgte TDC for at høre optagelser fra Lyngby Radio.

- Der kom ikke noget, som ikke står i papirerne, men alene det at høre stemmerne og høre tonelejet og høre rædslen og panikken og bekymringen, det er jo noget andet end at sidde og læse det på et stykke papir. Det er godt på en eller anden måde at have fået det med, siger Marianne Pedersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Se mere i indslaget øverst i artiklen.