Efter vild menneskejagt: Mand anholdt for forsøg på manddrab

Politiet eftersatte torsdag formiddag en 23-årig mand i området omkring Ceres Park i Aarhus. Han er nu sigtet for flere alvorlige forbrydelser

Politiet var massivt til stede i stadion-området. Op mod seks-syv patruljer tog del i menneskejagten.

Det var i dette område, at jagten efter den eftersøgte mand fandt sted. Foto: Google Maps

1 af 2

En større jagt efter en ung mand sluttede torsdag kort før middag med, at en 23-årig mand blev anholdt sigtet for forsøg på manddrab i forbindelse med en episode onsdag.

Samtidig er han nu sigtet for vold mod politiet, da han under eftersættelsen kørte ind i en betjent.

Læs også Hastemøde: Vil have afsat formand efter påstået sag om sexorgie

Politiet fik nys om, at en yngre mand eftersøgt for at have bevidst påkørt og kvæstet en 38-årig mand onsdag i Bispehaven i det vestlige Aarhus, torsdag skulle befinde sig i området omkring Marselisborg og Ceres Park i Aarhus.

- Den eftersøgte blev spottet i området, og så begyndte ellers en længere jagt både i bil og til fods, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Jakob Christiansen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Betjenten blev slynget op på kølerhjelmen, men hun er heldigvis sluppet uden store skader.

Jakob Christiansen, Østjyllands Politi

Efter længere tids jagt blev manden anholdt på Oddervej kl. 11.14. Under jagten påkørte den 23-årige eftersøgte mand en kvindelig betjent, og han er nu derfor også sigtet for vold mod politiet.

Mand alvorligt kvæstet

- Betjenten blev slynget op på kølerhjelmen af den eftersøgtes bil, men hun er heldigvis sluppet uden store skader, siger Jakob Christiansen.

Sagen, som den 23-årige er sigtet for forsøg på manddrab i, fandt sted onsdag kl. 11.41. Her blev en 38-årig mand bevidst påkørt af en bil på Hasle Centervej i boligområdet Bispehaven i Aarhus V.

00:30

Du kan se video fra politiets arbejde i Bispehaven onsdag her.

Luk video

Ofret - en 38-årig mand - blev kørt på sygehuset med alvorlige skader, men er ifølge Østjyllands Politi uden for livfare.

Sagen efterforskes som en bevidst påkørsel, og derfor er den eftersøgte altså sigtet for forsøg på manddrab. Den anholdte fremstilles fredag i grundlovsforhør. Han er også sigtet for flere trafikforseelser. 

Politiet vil anmode om lukkede døre, og har derfor ikke yderligere oplysninger i sagen.