Dyne-Larsen drømmer stort

Vil være større end McDonald's

01:06

1 af 2

Jysk-ejeren Lars Larsen fra Silkeborg har store ambitioner for sine butikker.

Den østjyske erhvervsmand har netop fået godkendt, at Jysk - med hovedsæde i Brabrand - overtager aktiemajoriteten i det selskab, der driver møbelkæderne Ilva og Idemøbler.

Lars Larsen fortæller til TV 2 | ØSTJYLLAND, at han på sigt vil åbne flere Ilva-møbelhuse i Danmark.

- Det er et fremragende storbykoncept, mener han.

Se: Larsen køber møbelkæde

Nu hvor Lars Larsen både ejer Jysk, Ilva og Idemøbler har han en målsætning om at få de tre kæder til at vokse sig endnu større.

- Jeg sagde engang, at jeg vil have lige så mange butikker som McDonald's, griner han.

- Det er et spørgsmål om at skabe noget. Jeg tror på, at man skal være meget stor i den verden, vi går i møde. Derfor prøver jeg hele tiden på at ekspandere, uddyber han.

Se en del af interviewet med Lars Larsen i videoen øverst på siden.