Dyne-Larsen: Det er ikke så ringe endda
Dynekongen Lars Larsen fra Silkeborg har fremlagt et regnskab med et overskud på over 2 milliarder kroner
7. dec 2010, kl. 10:49
Mere end 30 dage gammel
Finanskrisen har ikke ramt Lars Larsens Jysk. Det skriver Dagbladet Børsen.
Det er især på det tyske marked, at salget er gået rigtig godt.
- Tyskland er ikke ramt af krisen i samme omfang som resten af Europa. Det gør, at vi ser et stort vækstpotentiale, selvom vi allerede har 750 butikker i Tyskland, siger Lars Larsen til Dagbladet Børsen.
Overskuddet skal nu bruges på ekspansion. Særligt på at komme ind på det kinesiske marked, hvor de første Jysk-butikker allerede åbnede sidste forår.