Dusør for tip om krybskytte
I Gammel Estrup er man stadig rasende over det krybskytteri, der senest gik ud over et rådyr med lam. Nu skal der handles.
27. mar 2008, kl. 13:02
Mere end 30 dage gammel
Det var en forbipasserende, der gjorde det chokerende fund i skoven ved Gammel Estrup slot.
En drægtig rå var skudt, slagtet og efterladt.
Dagen efter det makabre fund er vreden stadig stor blandt de lokale jægere.
- Vi er blevet enige om at udlove en dusør på 5.000 kroner til den eller de, der kan give oplysninger om den krybskytte, som nedlagde et råvildt med to lam, siger Erik Rasmussen, der er formand for Jagtkonsortiet Gammel Estrup, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Se mere om sagen i aftenens udsendelse klokken 19.30.