Dropper succesjolle
Århjus-sejler Signe Livbjerg vil finde en anden båd, efter europajollen er taget af det olympiske program.
OL-bronzevinderen Signe Livbjerg vil se sig om efter en ny båd, efter det nu står klart, at hendes bådklasse, europajollen, ikke længere skal være på det olympiske program.Europajollen blev nedstemt på Den Internationale Sejlunions (ISAF) verdenskongres i København. Beslutningen kom bag på Signe Livbjerg. - Jeg er rigtig ked af, at den er taget af programmet. Jeg havde ikke troet på, at det kunne ske. Europajollen er den båd, der er bedst for piger, siger 24-årige Signe Livbjerg. Signe Livbjerg havde forestillet sig, at hun skulle sejle europajolle igen til OL i Beijing i 2008, men nu hvor den er taget af programmet, vil hun overveje andre muligheder. - Det er slut med europajollen. Hvis man vil sejle på højt plan, så skal det være en med båd på det olympiske program, for det er der de store stævner er, lyder det Signe Livbjerg.Hun overvejer nu, om hun skal vælge tomandsjollen eller måske den nye på programmet, Laser Radial. Hun hælder mest til den første, da den passer bedstvægtmæssigt.Men det kræver blandt andet, at hun skal ud og lede efter en makker. Signe Livbjerg har hverken fundet en makker eller truffet nogen endelig beslutning om, hvad hun vælger - ud over at europajollen er fravalgt. Europajollen blev slået i et regulært kampvalg med klassen Laser Radial, og her blev det til stemmerne 24-12 til fordel for Laser Radial. Men den nye olympiske båd passer dårligt til piger, da man helst skal veje 70 kg, mener Signe Livbjerg. I europajollen er idealvægten 65 kg, og forskellen mellem de to både er også, at alle skal have det samme standardudstyr til Laserbåden, mens man til europajollen kan vælge sejl og mast, der passer til ens vægtklasse.Mens Laser Radial-sejlerne har været gode til at tale for deres båd, har europajolle-klubben ikke været ude tidligt nok for at modsvare det, mener hun. - Laserklassen har lavet et stort stykke lobbyarbejde for båden. De har sagt, at man sagtens kan sejle selv om man vejer under 70 kg. Det kan man selvfølgelig også godt - det går bare ikke særligt stærkt. Jeg havde regnet med, at sejlunionen var fornuftige og havde stemt på europajollen, siger den danske OL-bronzevinder, der til dagligt læser medicin i Århus.