Drenge startede brand
Græs og træer brændt af
20. jul 2013, kl. 13:20
Mere end 30 dage gammel
To mindreårige drenge kom i går kl 13.20 til at starte en større brand på Stadion Vej i Trustrup ved Grenaa.
400 kvadratmeter græs og træer blev brændt af, oplyser Østjyllands Politi.
- To drenge er kommet til at antænde branden. De havde tændt et lille bål, og blæsten fik ilden til at komme ud af kontrol, siger vagtchef Jesper Drejer fra Østjyllands Politi, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Da drengene begge er under den kriminelle lavalder, vil der ikke ske yderligere med dem i sagen.