Dramatik da Randers vandt
Tilskuerballade under basketballkamp
9. mar 2014, kl. 14:06
Mere end 30 dage gammel
Lørdag eftermiddag slog Randers Cimbria Team FOG Næstved med 85-74 i Basketligaen.
Men kampen blev ikke afviklet uden dramatik.
I kampens døende minutter opstod der tumult og slåskamp ved området, hvor de medrejsende fans fra Næstved var placeret. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Derfor måtte 1. dommer Rune Larsen afbryde kampen, så der atter kunne skabes ro i salen, inden de sidste minutter blev spillet.
Med sejren hænger kronjyderne på i toppen af tabellen, hvor holdet indtager andenpladsen, mens gæsterne fra Næstved ligger nummer fem.