Dømt for voldsomt drab
Tre mænd blev i dag idømt tilsammen 22 års fængsel for at have mishandlet en 56-årig mand ihjel.
Tre mænd blev i dag idømt mellem fire og ni års fængsel for drabet på den 56-årige Freddy Bednasz.
Freddy Bednasz blev mishandlet ihjel i sit hjem på Grønnegade i Silkeborg. Drabet fandt sted i juli sidste år, og under mishandlingen hældte gerningsmændende blandt andet kogende vand på hans fødder, ligesom de smadrede hans ene hånd med en hammer. Manden blev derudover slået med forskellige redskaber.
I Vestre Landsret i Viborg blev de tre tiltalte alle dømt for vold med døden til følge. 38-årige Morten Stensbjerg og Michael Høgh-Nielsen på 24 blev begge idømt ni års fængsel, mens 23-årige Daniel Andersen slap med en dom på fire års fængsel, fordi han kun havde deltaget i en mindre del af voldshandlingerne.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i aftenens udsendelser.