Dommere på rundtur
Dommerne i konkurrencen Østjyllands Bedste Arbejdsplads er taget på rundtur til finalisterne
Torsdag aften bliver det afgjort, hvilken virksomhed der kan kalde sig Østjyllands Bedste Arbejdsplads.
Selve kåringen finder sted under et stort finaleshow på Værket i Randers.
Inden da besøger dommerne samtlige otte finalister for at danne sig et indtryk af arbejdspladserne. Rundturen begyndte i dag, tirsdag, hvor tidligere Aarhus-borgmester Louise Gade og resten af domerkommitéen besøger fire af de otte arbejdspladser.
Onsdag fortsætter turen til de resterende virksomheder.
Onsdag aften afgør TV 2 | ØSTJYLLANDs seere via en sms-afstemning, hvilke tre arbejdspladser der skal have chancen for at løbe med den ærefulde titel som Østjyllands Bedste Arbejdsplads. Blandt disse tre arbejdspladser vælger dommerne den endelige vinder.
Du kan se et reportage fra dommernes rundtur i onsdagens nyhedsudsendelse kl. 19.30.