Dokumentfalsk og bedrageri
DF anmelder Leif Lund til politiet
Dansk Folkepartis lokalafdeling i Silkeborg indgiver i dag politianmeldelse mod partiets byråds- og regionsrådsmedlem, Leif Lund.
Leif Lund var indtil for nylig kasserer i lokalafdelingen, men blev afsat ved et bestyrelsesmøde.
- Vi mener, han har forfalsket min underskrift i mindst 20 tilfælde, at der er brugt slettelak i regnskaberne, så beløb er rettet. Vi mener også, han har været meget generøs over for sig selv, når det drejer sig om kørepenge. Derfor indgiver vi politianmeldelse onsdag med dokumentation, siger formanden for Dansk Folkeparti i Silkeborg, Harry E. Madsen, til bt.dk.
Leif Lund afviser overfor TV 2 | ØSTJYLLAND, at der foregået nogen form for uregelmæssigheder i de ti år, han har været kasserer.