Djurs Sommerland sætter rekord i det gode vejr

Det skal gå mere end almindeligt galt, hvis ikke Djurs Sommerland skal sætte besøgsrekord for en Kristi Himmelfartsferie

Foto: Flemming Krogh - Scanpix

Godt 30.000 gæster har i løbet af torsdag, fredag og lørdag lagt vejen forbi Djurs Sommerland, og dermed er den populære forlystelsespark godt i gang med at sætte en rekord for, hvor mange mennesker, de har haft igennem i en Kristi Himmelfartsferie.

- Vi er cirka 15 procent over det forventede antal gæster her de første tre dage, og det skal godt nok gå meget galt i morgen for, at vi ikke sætter den rekord, siger administrerende direktør Henrik B. Nielsen til TV2 ØSTJYLLAND.

00:21

Der var cirka 10.000 gæster på åbningsdagen den 6. maj. 

Luk video

Som mange nok kan regne ud, er der primært én ting, der får æren for det flotte besøgstal. 

- Det er klart, at vejret har meget at sige – og især at de har lovet godt vejr i så lang tid, det er ikke bare kommet lige pludselig. Folk er glade og de nyder det gode vejr, siger Henrik B. Nielsen.

Læs også Djurs Sommerland endnu engang kåret som Nordens bedste

Også den nye forlystelse DrageKongen sælger. 

Rutsjebanen bærer et prisskilt på 90 millioner kroner, men så har den til gengæld også en topfart på 85 kilometer i timen og en længde på 825 meter.

- Den er der kø ved. Den er blevet taget rigtig godt imod af vores gæster, siger Henrik B. Nielsen. 

01:51

Få en tur i den nye rutsjebane i videoen her. 

Luk video