Disney-tegner i Randers: Anders And er blevet til Elvis
Patrick Block er en af de helt store Disney-tegner igennem tiden, og i disse dage gæster han Memphis Mansion i Randers
Det er noget af en verdenssensation, der i disse dage gæster Randers. Den berømte Disney-tegner Patrick Block fremviser sine mange produktioner og signerer et hav af nye tegninger på Memphis Mansion fredag og lørdag i denne uge
Sammen med sin hustru har Patrick Block skrevet flere end 90 historier til amerikanske Disney-blade. Patrick Block har endvidere tegnet historier og lavet forsider til det danske Anders And-blad og andre Disney-udgivelser over hele verden. Hans historier er blevet oversat til flere end 36 sprog.
Læs også
- Det er mest Anders And og hans familie, som jeg har tegnet, men jeg har også malet Mickey Mouse og Fedtmule i snart 25 år, siger Patrick Block, der besøger Elvis Museet og Memphis Mansion for første gang.
Det er i samarbejde med galleriet Disneyana+, det er kommet i stand, at Patrick Block er kommet til Memphis Mansion.
Tegnede Elvis-udgave af Anders And
Besøget ved Memphis Mansion inpirerede Patrick Block til i dagens anledning at tegne en ny udgave af Anders And, som meget passende fik en Elvis-makeover.
- Den nye figur vil være lige så flamboyant som Elvis, men han vil ikke være lige så cool. Han vil falde over ting og falde ned i orkestergraven, siger Patrick Block om den særlige figur, han har kreereret i forbindelse med sit besøg i Randers.
I perioden 1996-1998 arbejdede Patrick tæt sammen med den verdensberømte 'gode andetegner', Carl Barks.
Se Patrick Block tegne Anders Ands nevø Rip foran Himmelbjerget.
Kørte hele vejen fra Assens
Der var fredag mulighed for at møde den dygtige Disney-tegner ved Memphis Mansion i Randers, og det fik flere til at lægge vejen forbi Randers.
En af dem var Betina Jensen, som kom hele vejen fra Assens for at se Patrick Block tegne Disney-figurer. Hun var også en af de personer, som købte en tegning med hjem, nemlig den nye Donvis Duckly.
- Jeg er stor Elvis-fan, og så synes jeg, at det ville være rigtig godt at få en udgave af dette specielle billede, siger hun og fortsætter:
- Det er en stor oplevelse at se ham sidde og lave de her tegninger samtidig.
Læs også