- Det giver ingen mening

Venstre utilfreds med tonen i skoledebatten

00:43

1 af 2

I sagen om skolelukningerne i Randers er det ikke nogen hemmelighed, at byrådet er midt i et tovtrækkeri, som vækker stor utilfredshed hos politikere og forældre i byen.

Mens den livlige debat er i gang blandt byrådsmedlemmerne, efterlyser Venstres byrådsmedlem Anders Buhl-Christensen nu en mere samarbejdsvillig tone.

- Det har jo fremgået af medierne, at vi har haft en debattone, som ikke tjener et byråd. Det giver ingen mening at kalde hinanden forskellige ting for åben skærm, fortæller Anders Buhl-Christensen (V) til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det er blandt andet retorikken mellem Beboerlisten og Velfærdslisten og de øvrige konstitueringspartier, som fik Anders Buhl-Christensen (V) til at indkalde til møde i aftes.

- Det er ikke acceptabelt, at vi kører på den måde, mener Anders Buhl-Christensen.

Selvom mødet skulle få debatten til at kører lettere, er der ifølge Anders Buhl-Christensen stadig langt til en aftale mellem partierne for og imod den omstridte skolelukning.

Hør Anders Buhl-Christensen fortælle om årsagen til og udfaldet af mødet i går øverst i artiklen.