Det bedste shoppingcenter
Bruun's Galleri hædret som Danmarks bedste
Bruun's Galleri i hjertet af Aarhus er blevet hædret som Danmarks bedste shoppingcenter.
I alt 23 danske indkøbscentre deltog i konkurrencen om en række priser, der nu uddeles for ottende gang.
Bruun's Galleri vandt en af hovedpriserne, nemlig titlen som Danmarks Bedste Shoppingcenter på over 25.000 kvadratmeter.
Prisen uddeles i samarbejde mellem Institut for Center-Planlægning (ICP A/S), Nordic Council of Shopping Centers (NCSC) og Detail-forum.
Se: Her er det godt at være bilist
Vinderne blev kåret i går under et arrangement i Tivoli i København. Under prisuddelingen blev også et andet østjysk shoppingscenter hædret, nemlig Randers Storcenter.
Indkøbscentret i Paderup syd for Randers vandt titlen som "Shoppingcentret med Danmarks bedste p-forhold".