Derfor stemmer færre unge

Unges adfærd er et problem, mener forsker

Foto: Colourbox

For kedeligt, for ligegyldigt, for fjernt. Sådan lyder svaret ofte, når man spørger unge, hvorfor de ikke stemmer til kommunalvalg.

 

Det er der ifølge forsker i vælgeradfærd Klaus Levinsen en helt naturlig forklaring på. Men det kan blive et stort problem for samfundet.

Kun 35 procent af de 17-24-årige er sikre på, at de vil stemme til kommunalvalget den 19. november. Det viste en undersøgelse fra tidligere i år, som YouGov har gennemført for Momentum blandt 1.465 danskere, heraf 532 unge under 25 år, som er fyldt 18 på valgdagen.

Og den undersøgelse passer helt i tråd med den udvikling, som lektor Klaus Levinsen fra Syddansk Univsersitet, der forsker i vælgeradfærd og i unges politiske værdier, har set fra de to seneste kommunalvalg.

Her er stemmeantallet hos unge kun gået en vej. Og det er ned.

- Den forholder sig på den måde af flere årsager. Den ene er, at kommunalvalget ikke er specielt synligt for de unge. De medier, de unge benytter sig af, er ikke medier, der typisk behandler kommunalpolitik," siger Klaus Levinsen og fortsætter:

- En anden årsag er også, at mange unge befinder sig i en overgangsfase i livet, hvor de eksempelvis står overfor at skulle flytte hjemmefra til en ny kommune. Det betyder noget for deres kendskab til kommunalpolitikken og -politikerne.

Politikere skal gøre sig selv synlige

Den lave valgdeltagelse blandt de unge og ofte nye vælgere kan ifølge Klaus Levinsen dog blive ændret. Men så skal politikerne også begynde at gå mere til de unge.

- Jeg tror, at det, der skal til, er, at politikerne skal gøre sig selv mere synlige. Og ikke bare i selve valgperioden, men også uden for den periode. De skal komme ud til de unge, for eksempel på skolerne, og gøre de unge opmærksomme på, hvad kommunalpolitik går ud på. Politikerne er nødt til at tage hen til der, hvor de unge er. For de unge kommer ikke selv hen til politikerne, siger Klaus Levinsen.

Men selvom nogle kommunalpolitikere allerede er begyndt at rejse rundt med valgbusser til lokalområdernes skoler, tror Klaus Levinsen ikke på, at den nedadgående valgdeltagelse blandt de unge kommer til at ændre sig under dette kommunalvalg.

- Jeg tvivler på, at det vender ved det her valg. Men derfor er det stadig vigtigt at forsøge at få fat på de unge vælgere.

Kommunalpolitik risikerer at blive for de få

Der er ifølge Klaus Levinsen en helt klar grund til at blive ved med at forsøge at få unge til at engagere sig i kommunalpolitik.

- Hvis ikke det sker, kan der på længere sigt ellers ske det, at kommunalpolitik bliver en aktivitet for en meget lille gruppe i befolkningen. Og hvis der er en gruppe, der ikke er repræsenteret i kommunalpolitikken, synes jeg da, det er uheldigt for samfundet, siger Klaus Levinsen.

Han understreger samtidig, at det tit har været diskuteret, hvorvidt det overhovedet kan betale sig for politikere at føre valgkamp over for de unge, eller om ressourcerne er bedre givet ud til at målrette kampagnerne mod andre målgrupper.

Sofavælgere forbliver ofte i sofaen

Klaus Levinsen er dog ikke selv i tvivl. Det kan betale sig at gå efter de unge. Også for samfundets skyld.

- Forskningen viser, at hvis man var sofavælger første gang, man havde valgret, så er sandsynligheden for, at man forbliver sofavælger større. Så på den måde betyder det faktisk noget at få folk til at deltage ved det første valg, hvor de har mulighed for at stemme," siger Klaus Levinsen og fortsætter:

- Ellers kan vi risikere nogle demokratiske problemer på længere sigt, hvis den lave valgdeltagelse blandt unge forplanter sig videre op gennem årene. Så ja, det kan absolut betale sig at gå efter de unge. Og gerne så hurtigt som muligt.