Defekt lyskryds stoppede letbanen

Aarhus Letbane måtte her til morgen indstille driften på grund af en signalfejl

Aarhus Letbane holdt her til morgen stille på grund af en signalfejl. Arkivfoto.

Aarhusianerne måtte tirsdag morgen væbne sig med tålmodighed. En fejl i lyskrydset ved Nehrus Allé og Randersvej gjorde, at Aarhus Letbane måtte indstille driften i 40 minutter i den ellers travle morgentrafik omkring klokken 8.

Det var i krydset mellem Nehrus Allé og Randersvej, at signalet fejlede her til morgen. Foto: Google Maps

- Der var en fejl i signalet til letbanen, og det gjorde, at vi måtte stoppe driften, siger Jens Velling, kommunikationschef hos Aarhus Letbane, til TV2 ØSTJYLLAND.

Der var en fejl i signalet til letbanen, og det gjorde, at vi måtte stoppe driften

Jens Velling, kommunikationschef, Aarhus Letbane

Omkring klokken 08.30 begyndte letbanetogene igen at rulle på skinnerne.

Har oplevet lignende problemer

Det er ikke første gang, at den ellers rettidige Letbane oplever problemer i lyskrydset ved Nehrus Alle og Randersvej. Krydset har før voldet Aarhus Letbane problemer, fortæller Jens Velling.

- Vi har før haft lignende fejl i lige det kryds, siger han.

Læs også Letbane kender endnu ikke årsag til otte timer langt nedbrud

Det er en ekstern leverandør, som står for krydsene. Leverandøren arbejder på at løse problemerne.

Optimering kan give småfejl

Aarhus Letbane optimerer løbende så både letbanetog, bilister og cyklister kan komme nemmere gennem trafikken, og den optimering kan nogle gange give problemer.

- Man kan opleve småfejl i forbindelse med de optimeringer, som vi løbende laver, siger kommunikationschef hos Aarhus Letbane, Jens Velling.

02:11

VIDEO: Krydset ved Randersvej/Stockholmsgade har tidligere været ramt af en fejl på grund af optimering. Alle på nær fodgængere havde her rødt lys i flere minutter. Optagelsen er fra 16. april 2018.

Luk video