Danmarks første motionsløb for mænd
Et motionsløb kun for mænd arrangeret af en kvinde ser dagens lys i Århus den 23. august.
I ligestillingsdebatten råbes der ofte op om, at mænd stadig favoriseres på mange områder.
Dette er dog ikke gældende, når det kommer til motionsløb, hvor der findes masser af kvindeløb og indtil for kort tid siden ikke et eneste mandeløb. Men det gør der nu.
M-løbet er et løb kun for mænd, og finder sted i Århus den 23. august i år.
Til gengæld bliver løbet arrangeret af en kvinde, motionsløber fra Århus 1900 Grit Høgh, som også satser på kvinder som officials.
- Det har hele tiden været lidt af ideen, at når det nu er mændene, der løber, skal det være kvinderne, der arbejder denne dag, siger Grit Høgh til motionsløb.dk.
http://www.aarhus1900.dk/arrangementer/default.asp?id=220" target="_blank">Læs mere på M-løbets egen hjemmeside ved at klikke her