To cyklister ramt af biler

Både i Randers og i Viby ved Aarhus var to cyklister uheldige

Foto: Colourbox

Mandag klokken 15.27 kom en 70-årig kvindelig bilist kørende af Skanderborgvej i Viby ved Aarhus.

Her overså hun en 25-årig mandlig cyklist i et vestresving, som hun ramte.

Se: Vanvidsbilist amok i Aarhus

Også i Randers var uheldet ude lidt tidligere på mandagen.

Her var det en 18-årig mandlig bilist, der kørte ad Mariagervej, som ville krydse et fortov og en cykelsti ind mod en parkeringsplads. Her overså han en 24-årig mandlig cyklist, som han ramte.

- Det ser ud som om, at det er cyklisterne, der er de forurettede. De har tilsyneladende ikke gjort noget forkert, siger politiassistent ved Østjyllands Politi Marianne Morgen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Heldigvis slap begge de unge mænd med såkaldt lettere personskade.

- Ingen har været bevidstløse, og der er mest tale om ømhed i kroppen, siger Marianne Morgen.