Cyklist i kritisk tilstand efter at være blevet ramt af bil

En mandlig cyklist er i kritisk tilstand efter at være blevet ramt af en bilist i Aarhus

Foto: Google Maps

1 af 2

En mandlig cyklist af indtil videre ukendt alder er i kritisk tilstand efter at han om morgenen juleaftensdag er blevet ramt af en bil i Aarhus.

- Cyklisten blev ramt af en bil klokken 09.02 ved Marselis Boulevard og Skanderborgvej. Der er tale om alvorlig tilskadekomst, og han er i kritisk tilstand, siger vagtchef ved Østjyllands Politi Peter Hunniche til tv2oj.dk.

Østjyllands Politi kan endnu ikke fortælle noget om det nærmere hændelsesforløb, der førte til ulykken, der altså har sendt den mandlige cyklist i kritisk tilstand. Endvidere kan alderen på hverken bilisten eller cyklisten oplyses endnu.

Offer for ulykke juleaften er nu død

- Vi har en bilinspektør ude, der skal fastlægge, hvad der er sket. Det eneste, vi kan fortælle nu, er, at det er en personbil og en mandlig cyklist, der har været involveret, siger vagtchefen.