Cyklist dræbt efter venstresving
81-årig på cykel svingede pludselig til venstre og blev ramt af en bil. Hans liv stod ikke til at redde.
17. jul 2007, kl. 07:25
Mere end 30 dage gammel
Det blev mandag aften skæbnesvangert for en 81-årig mand fra Hammel, da han kom cyklende på Voldbyvej i Hammel.
Uden at orientere sig svingede han pludseligt til venstre ud foran en bil.
Til trods for, at bilen chauffør forsøgte at undvige, blev manden ramt.
Han blev kørt på hospitalet med svære kvæstelser, men et par timer senere blev han erklæret for død.