Cykelrytter stadig dybt bevidstløs
34-årig cykelrytter stadig i livsfare efter søndagens trafikuheld mod en gruppe triathlon-ryttere ved Århus.
En 34-årig cykelrytter var mandag morgen dybt bevidstløs og stadig i livsfare, efter at en ung bilist søndag pløjede gennem en gruppe triathlon-ryttere ved Århus.
Under ulykken blev en anden cykelrytter på 56 år dræbt.
Ulykken skete under en normal søndagstræning for den ni mand store gruppe af cykelryttere under Århus 1900 Triathlon, da en 18-årig mandlig bilist i en stor Peugeot 607 ramte gruppen i det kuperede terræn syd for Århus.
I alt var ni cykelryttere involveret i ulykken, og nogle af dem blev slynget flere meter ved sammenstødet.
Den unge bilist, der har haft kørekort siden oktober, har forklaret, at han kørte omkring 80 kilometer i timen, da ulykken skete. Der var ikke spiritus indblandet i ulykken.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om døds-
ulykken i mandagens udsendelser.
LÆS OGSÅ:
Cykelrytter" target="_blank">http://www.tv2oestjylland.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=11146">Cykelrytter død efter ulykke