Chokoladetyv på spil
Tyv blev lækkersulten fredag nat
20. apr 2013, kl. 13:39
Mere end 30 dage gammel
Ved midnatstid i går blev en mand meget lækkersulten i Aarhus. Manden gik ind i en butik ved banegarden og stjal 33 plader Ritter Sport chokolade og syv Toms skildpadder, det oplyser Østjyllands Politi i dag til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Tyvekosterne for omkring 400 kr. blev gemt væk i en pose, og manden forlod butikken. En af de ansatte sætter efter ham. Men den chokoladehungrene tyv havde ikke i sinde at miste sin fangst, og truede derfor den ansatte med, at han havde en kniv på sig, som hen ville bruge.
Politiet fandt kort efter manden i området. Uden kniv men med en masse chokolade under armen.