Cheminova afviser gift-anklager

Aarhus Universitet er tilfreds med Cheminovas afvisning af anklager om forgiftning af indiske arbejdere.

Cheminova har skabt ro blandt ejerne, efter at den danske kemikoncern mener at have tilbagevist samtlige anklager om at forgifte en masse indere med sprøjtemidler. Sagen kom frem i juni i en tv-udsendelse på DR.

Cheminova fremlagde mandag i en fondsbørsmeddelelse sin dokumentation i form af resultaterne af to nye, uvildige lægeundersøgelser i Indien.

- Vi betragter nu den sag som afsluttet, siger Cheminovas administrerende direktør, Bjørn Albinus.

Hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond, såvel som ATP erklærer sig tilfredse med kemikoncernens dokumentation og roser Cheminova for nu at love større åbenhed og for at fremskynde udfasningen af et indisk sprøjtemiddel, som kan være sundhedsskadeligt, hvis det håndteres forkert. /ritzau/

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15444">Universitet presser kemifabrik (27/9-06)</A><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14556">Krav om Cheminova-redegørelse (21/6-06)</A></STRONG>