Café underbetalte sine ansatte
Den fashionable Cafe Casablanca i Århus er blevet dømt til at betale erstatning til to tidligere ansatte.
Den fashionable Café Casablanca i Århus har fået ridser i lakken. Cafeen, som besøges af både rockstjerner, prinser og fotomodeller, har underbetalt to af sine tidligere ansatte.
Cafe Casablanca er af arbejdsretten blevet dømt til at betale i alt 115.000 kroner tilbage til de to tidligere ansatte.
Sagen har trukket ud i fire år. Ejerkredsen bag Casablanca har nemlig hævdet, at overenskomstaftalen med Restaura- tionsbranchens Forbund (RBF) blev ophævet, da de overtog cafeen i 1999.
Men arbejdsretten har slået fast, at Cafe Casablanca har en gældende overens- komst med Restaurationsbranchens Forbund frem til 2007, og at den derfor skal betale overenskomstmæssig løn til deres ansatte.
TV 2 | ØSTJYLLAND har mere om sagen i dagens udsendelser.