Butiks-boom i Odder

Lidl, Føtex, Biva, T. Hansen. Det vrimler med nye butikker i Odder, og det lokker folk ude fra til byen.

Torsdag åbnede en helt ny Lidl-butik i Odder. I næste er det så Føtex tur til at holde rejsegilde på en ny butik.

Det giver kamp om dagligvarekunderne i byen, men det betyder også, at folk fra oplandet gerne skulle komme til Odder for at handle.

- Forhåbningen er, at vi dermed forstærker handelen i Odder by. Det skulle gerne trække en helt masse flere kunder til, både fra Malling, Mårslet og den vej indad mod Århus, siger næstformand i Køb Odder, Thomas Pedersen, til Århus Stiftstidende.

<b>Se med i aften på TV 2 | ØSTJYLLAND, når vi tager turen til handelsbyen Odder og ser, hvordan konkurrencen kan komme kunderne til gode.</b>