Butikkerne frygter for livet

Byplaner vækker frygt hos forretningsdrivende

Silkeborg midtby skal have en gevaldig ansigtsløftning. Så gevaldig og omfattende at butiksejere i midtbyen frygter for deres forretningers fremtidige eksistens.

De næste tre-fire år bliver noget af en prøve for butikkerne i Silkeborg midtby, da nye torve- og vejplaner skal etableres, skriver MJA.dk.

Nogle af planerne er langsigtede, mens andre etableres inden for de kommende par år. Der skal eksempelvis bygges et nyt Jorn-museum, Søtorvet skal have 300 nye lejligheder med plads til supermarked, og så er der ikke mindst den nye motorvej igennem Silkeborg.

- De vejplaner. Hold da op. Hvordan kommer vi ind til Silkeborg, mens det foregår?, siger indehaver af tøjbutikken B-Young på Torvet, jette Timmermann, til MJA.dk.

Yderligere skal der være en parkeringskælder under Torvet og bygges et nyt forretningscenter.