Busserne holder stadig stille

Muligvis afgange fra klokken 23.30

Næsten alle busser i Østjylland holder fortsat stille på grund af stormen. I Aarhus regner Midttrafik med, at bybusserne muligvis optages klokken 23.30.

- Bussen kører ikke, men klokken 23.30 tager vi stilling til, om de sidste ture eventuelt skal køre, siger Britta Charming fra Midttrafik til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Her kan du se status på buskørslen i Østjylland:

- Bybusserne i Aarhus er indstillet - de starter tidligst ca. 23:30

- Bybusserne i Silkeborg er indstillet på ubestemt tid.

- Bybusserne i Herning er indstillet på ubestemt tid.

- Bybusserne i Viborg er indstillet resten af dagen.

- Bybusserne i Skive er indstillet resten af dagen.

- Bybusserne i Horsens er indstillet resten af dagen.

- Rute 53, 77, 114, 118, 912X og 952X kører stadig, dog med forsinkelser. Rute 53 betjener dog ikke Hald Ege.