Busser tæller passagerer
Der skal præcise data til nye køreplaner
2. aug 2012, kl. 08:04
Mere end 30 dage gammel
Der skal helt præcise tal til, når der skal laves nye køreplaner for busserne i Midttrafik i 2014.
Derfor installeres der i øjeblikket et nyt tællesystem i 44 af Midttrafiks 185 aktive busser, som skal tælle passagere.
En infrarød stråle ved døren skal tælle, hvor mange personer der står af og på busserne og ikke mindst, hvilke busstoppesteder kunderne benytter, skriver Jyllands-Posten.
- Forventningen er, at vi kan bruge den data til at optimere den kollektive trafik og tilpasse den borgernes behov, siger Rigmor Korsgaard, afdelingsleder med ansvaret for den kollektive trafik i Aarhus Kommune til DR Østjylland.