Buschauffører bliver klædt på til at hjælpe demente

Et nyt kursus træner chauffører fra Aarhus Sporveje i at spotte demente borgere og hjælpe dem i hverdagen

01:21

Folk i det offentlige skal være bedre til at håndtere borgere med demens. Derfor var buschauffører fra Aarhus Sporveje for nylig på kursus i at hjælpe gruppen af mennesker, som de tit kommer i kontakt med i hverdagen.

Det kan få stor betydning for de demente.

- Vi vil have, at de i så lang tid som muligt kan gebærde sig rundt i byrummet og være trygge ved det. Der er nogen til at hjælpe dem i situationer, hvor de ikke ved, hvad de skal, siger demensfaglig udviklingskonsulent i Aarhus Kommune, Pia Østergaard, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

02:20

I Randers er der lavet en demensvenlig landsby. Se hvordan den fungerer her. 

Luk video

Og chaufførerne selv vil gerne klædes på til opgaven med at hjælpe de demente medborgere.

- Ret menneskeligt skal man have tid til det, fordi vi er først og fremmest mennesker og køre med mennesker, siger chaufføren El-Habib Kafi.

Det er planen, at andre offentligt ansatte skal på samme kursus som buschaufførerne. Pia Østergaard mener, at alle kunne have gavn af forløbet om, hvordan demente borgere skal behandles.  

Se mere fra kurset i indslaget øverst på siden.