Bunddyrene dør i Mariager Fjord
Iltsvindet breder sig til lavt vand. Muslinger og andre bunddyr dør, mens fiskene flygter, fortæller dykkere.
På bunden af store dele af det indre af Mariager Fjord er muslinger og andre bunddyr døde på grund af iltsvind.
Iltsvindet har siden mandag bredt sig til lavere dybder, alt imens biologerne har iagttagelser om bundvendinger, gispende fisk og krabber, som kravler op ad bundgarnspæle for at få luft.
- Dykninger har vist, at der er de virkninger af iltsvindet, som vi har frygtet. Liglag af svovlbrinte på bunden breder sig til lavere dybder, siger biolog i Nordjyllands Amts vandmiljøkontor Jørgen Bidstrup til Ritzau.
Onsdag gennemførte biologerne to dykninger i den indre del af fjorden ud til den gamle cementfabrik Dania, øst for Mariager.
I et område var alt liv dødt over fem meters dybde, hvor grænsen tidligere på ugen gik på 7,5 meters dybde.
Det andet sted var alle bunddyr døde på syv meters dybde mod 12 meter ved den sidste måling. /ritzau/
Læs også dagens anden nyhed om Mariager Fjord: Tæt" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15123">Tæt på fiskestop i Mariager Fjord
Se indslaget fra TV2 | ØSTJYLLAND tirsdag: Død" target="_blank">http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/video.aspx?id=304160&r=7">Død fjord