BSV fik storsejr på hjemmebane
Vandt med hele 11 mål over Mors/Thy
29. jan 2014, kl. 22:28
Mere end 30 dage gammel
Efter to nederlag i træk kunne spillerne fra Bjerringbro-Silkeborg onsdag aften igen juble, da de forlod banen.
Østjyderne vandt på hjemmebane en komfortabel sejr på 28-17 over Mors/Thy.
Sejren betyder, at BSV fastholder syvendepladsen i mændenes håndboldliga. Silkeborgenserne har dog stadig ti point op til ligaens tophold, KIF Kolding København.
Mod Skive var Bjerringbro-Silkeborg især suveræne i 2. halvleg, hvor det lykkedes at udbygge pausestillingen 11-9 til en samlet sejr på 11 mål.
Også Århus Håndbold kunne onsdag aften sætte to point på kontoen. Aarhusianerne besejrede på hjemmebane Nordsjælland med 28-23.
Til gengæld tabte Skanderborg hjemme med 24-29 til Aalborg Håndbold.