Brand på skib i Århus Havn

Røgdykkere rykkede ud torsdag eftermiddag, da der opstod brand på et skib i Århus Havn. Skibet var lastet med vindmøller

Der udbrød brand i lastrummet på et skib torsdag eftermiddag. Skibet var ved kaj i Århus Havn, og det var lastet med vindmøller, der skulle til U.S.A.

Århus Brandvæsen rykkede ud, og sendte straks røgdykkere ned i lastrummet, hvor branden var opstået.

- Vi har slukket branden, og vi afventer at få løftet et par maskiner op, der har været ild i, og så tjekker vi dem af oppe på kajen, siger brandinspektør Bent Sørensen fra Århus Brandvæsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Den præcise årsag til branden er endnu uvis.

Du kan se mere om branden i vores nyhedsudsendelser klokken 19.30 og klokken 22.20.