Brand på fabrik i Grenaa
Personalet skred selv i aktion, da der i aftes gik ild på papirfabrikken SCA Packaging i Grenaa.
1. feb 2006, kl. 09:19
Mere end 30 dage gammel
En hurtig indsats af personalet forhindrede i aftes en brand på papirfabrikken SCA Packaging i Grenaa i at brede sig.
Branden opstod i en papirmaskine og bredte sig via udsugningsanlægget. De første på stedet var fabrikkens egne ansatte, der er uddannede i brandbekæmpelse og derfor udgør et slags et privat brandværn.
Byens to udrykningskøretøjer var dog også hurtigt på stedet, og branden blev derefter slukket helt.
På grund af den hurtige indsats skete der kun skader på kabler, filtre og enkelte ventilationsanlæg.