Brand i lejlighed i Skejby
Da en beboer på Skejby Vænge kom hjem til sin lejlighed onsdag morgen, var der ild i lejligheden.
12. nov 2008, kl. 10:04
Mere end 30 dage gammel
Brand i beboelsesejendom i det nordlige Århus her til morgen.
Da beboeren på en adresse på Skejby Vænge kom hjem, var der ild i lejligheden. Århus Brandvæsen dukkede dog hurtigt op og fik slukket ilden.
- Der er skader inde i soveværelset, og så er der røg- og sodskader i resten af lejligheden, fortæller Søren Rekly, der er indsatsleder ved Århus Brandvæsen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Det er endnu uklart, hvad der var årsag til branden.