Brand i Grenaa
10 personer hjemløse på grund af branden, der raserede hele ejendommen.
10. apr 2007, kl. 05:58
Mere end 30 dage gammel
En brand i en beboelsesejendom på Torvet 9 i Grenaa gjorde natten til tirsdag 10 personer hjemløse.Det lykkedes at evakuere alle 10 beboere i ejendommen, og de fandt selv husly hos familie og venner, men alle lejlighederne i den treetager høje ejendom blev så kraftigt skadet i forbindelse med branden, at de er ubeboelige, oplyser politiet.Brandvæsnerne fra Grenaa, Ebeltoft og Århus deltog i slukningen af branden, der tilsyneladende opstod i stueetagen. Det havde tidligt tirsdag morgen ikke været muligt at undersøge brandstedet nærmere, og politiet kendte ikke brandårsagen./ritzau/