Brand i bygning på Århus Havn
Brandvæsenet forhindrede i formiddag ilden i at brede sig i en bygning på Århus Havn.
22. feb 2006, kl. 13:49
Mere end 30 dage gammel
Århus Brandvæsen rykkede ved 11.30-tiden i formiddag ud til en brand på Silovej på Århus Havn. Her var der gået ild i tagkonstruktionen på en bygning.
Ved at skære taget op og indsætte røgdykkere på den øverste etage forhindrede brandvæsenet ilden i at brede sig. Skaderne begrænsede sig således udelukkende til taget.
Branden opstod sandsynligvis i forbindelse med et arbejde med at fortætte loftet.