Brand i Bruun's Galleri
Røg- og sodskader i helsekostforretning
13. dec 2013, kl. 07:33
Mere end 30 dage gammel
Politiet og brandvæsenet rykkede i nat ud til en mindre brand i indkøbscentret Bruun's Galleri i Aarhus Midtby.
Ifølge Østjyllands Politi gik alarmen kort efter midnat, efter at der var udbrudt brand i en helsekostforretning.
Ilden opstod omkring et overvågningsnanlæg. En pc udbrændte, og området i nærheden af det sted, branden brød ud, blev skadet af røg og sod.
- Brandvæsenet rykkede straks ud. Skaderne er ikke større, end at Bruun's Galleri holder åbent som normalt i dag, fredag, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.