Børnekunst på ARoS

Fire børn og en kunstner i gang med den første udstilling til børne-afdelingen på Århus' nye kunstmuseum.

Fire elever fra henholdsvis Eliza Schmidts Skole og Gammelgårdsskolen i Århus har i dag haft travlt med at hjælpe kunstneren Ole Røggild med at opbygge den første udstilling til et særligt oplevelsesrum for børn.

Udstillingen 'Byens ornamenter - en kunstvandring' er blevet til ved at 14 skoleklasser er draget på en historisk vandring gennem de fire bygnigner, der på skift har huset kunstmuseet siden 1859. Her har eleverne tegnet, malet og fotograferet til de 200 billedcollager, som er med på udstillingen.

Kunstmuseet ARoS slår for første gang dørene op for offentligheden 8. april, men Juniormuseet åbner først to dage senere.

Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.